mandag den 3. august 2009

Like father, like son





Der er nogen inspirationer der aldrig bliver trættende. Nogen billeder, oplevelser og forståelser der lige meget tid og sted hænger ved og som jeg ikke kan udtømme. Jeg har et par stykker og jeg vil meget gerne præsentere dem over de næste par dage.

En af de stilistiske inspirationskilder der har hængt ved i mange år, som er meget tydelig i min stil og som jeg engang i mellem lige skal tvinge mig selv til at tone ned, er skinhead stilen. De smalle opsmøgede jeans med sorte støvler og selerne, blandingen af det klassiske i frakkerne og button down skjorterne tilsat en god mængde kant er uimodståeligt. Hedi Slimane tog stilen ind i sin 2007 kollektion for Dior Homme og jeg har set den gå igen rigtig mange gange hos forskellige designere. Nu hvor Doc Martens er kommet på moderepertoiret igen er det endnu mere slående. Jeg kan desværre ikke huske hvilken designer de to nederste billeder er fra, men fine, det er de stadig.

Hvis man ligesom jeg føler en trang til inspiration fra bøllerne kan jeg anbefale at anskaffe bogen Skins af Gavin Watson.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar